Reiki Healing

Hvad er Reiki Healing

Hvad er Reiki?

Reiki betyder “Universel Livsenergi” og kan bedst beskrives som healing ved hjælp af Universets Energi.

Men hvad er energi egentlig?

Fra fysiktimerne i skolen lærte vi, at alt i verden består af molekyler. Dengang var det måske svært at forstå, men det er faktisk sandt – alt er energi.

Vi mærker også, hvordan vi påvirkes af energien omkring os. Nogle mennesker kan dræne os for energi, mens andre fylder os med positiv og opløftende energi.

Reiki er en urgammel healingsteknik med rødder i tibetansk buddhisme og en historie, der strækker sig tusinder af år tilbage. Oprindeligt blev Reiki brugt af tibetanske munke som en vej til selvudvikling og indsigt. I 1800-tallet blev metoden genopdaget af Mikao Usui, en kristen præst, som gjorde teknikken tilgængelig for flere.

Hvad kan Reiki Healing

Reiki Healing kan hjælpe med at slippe forskellige ubalancer i kroppen og har en bred vifte af positive fordele

Mange mennesker bruger Reiki til at fremme afslapning, reducere stress og få en følelsen af velvære. Nogle af de potentielle fordele, der ofte tilskrives Reiki, er:


  • Stressreduktion: Reiki Healingen kan hjælpe med at lindre stress, tankemylder og angst
  • Smertelindring: Du kan opleve en smertelindring og reduktion af kroniske smerter som følge af Reiki-behandlinger.
  • Fysisk og følelsesmæssig balance: Reiki kan fremme balancen i kroppen og sindet, hvilket kan føre til en følelse af indre harmoni.
  • Øget energi: Du vil kunne opleve øget energi niveau efter Reiki-behandlinger.
  • Åndelig vækst: For nogen kan Reiki være en vej til spirituel vækst og selvudvikling.


Hvordan foregår en Reiki behandling

Healing hos Sjælens Kompas

Når du vælger healing hos Sjælens Kompas, skabes der et trygt og roligt rum, hvor du kan give slip på hverdagens stress og finde ind til en dybere ro og balance.


Hvordan foregår det?

Under healingen ligger du behageligt på en blød briks, pakket ind i et tæppe, mens lyden af rolig musik fylder rummet, og en mild duft af æteriske olier skaber en afslappende atmosfære. For at hjælpe dig til optimal afslapning, opfordrer jeg dig til at lukke øjnene. Du har også mulighed for at få en øjenpude over øjnene, hvilket kan forstærke følelsen af ro.

Jeg arbejder med mine hænder, som jeg blidt placerer forskellige steder på kroppen eller holder lige over kroppen – særligt ved mere intime områder som ved ansigtet eller øjnene. Hænderne bliver holdt stille i et stykke tid, og mange oplever fysiske fornemmelser som varme, kulde, sitren, prikken eller noget helt andet.


Nogle gange kan du også opleve farver, indre billeder eller andre sansninger under healingen. Der er ingen rigtig eller forkert oplevelse – det, du mærker, er præcis, hvad der er rigtigt for dig i øjeblikket. Mange oplever også, at healing føles mere kraftfuldt, jo oftere man modtager det.


Den Universelle Energi

Healing arbejder med Universel Livsenergi, som intuitivt strømmer til de steder i kroppen og sindet, hvor der er mest behov for det. Derfor kan du også opleve en positiv forandring på områder, der ikke nødvendigvis er blevet nævnt før healingen.

Efter healingen

Når healingen er afsluttet, tager vi en kort snak om din oplevelse, og jeg deler, hvad jeg har mærket undervejs. Dette hjælper med at give en helhedsforståelse af, hvad der er blevet arbejdet med, og hvordan det kan støtte dig fremadrettet.

Healing hos Sjælens Kompas er en nænsom og kærlig behandling, der inviterer dig til at finde dybere indre balance og velvære.

Fjernhealing: Hvordan foregår det?

Før selve healingen starter, tager vi en kort samtale enten via telefon eller besked, hvor du kan dele, hvad du ønsker fokus på. Det kan være fysiske udfordringer, følelsesmæssige blokeringer, eller blot et behov for ro og balance.

Når tiden for fjernhealingen er inde, anbefales det, at du finder et roligt sted, hvor du kan slappe af og være uforstyrret. Du kan sidde eller ligge ned – det vigtigste er, at du føler dig tilpas.

Under selve fjernhealingen sender jeg energi til dig med intentionen om at skabe harmoni, løsne blokeringer og styrke din indre balance. Mange oplever en følelse af varme, lethed eller dyb afslapning under healingen, men det er meget individuelt og afhænger af, hvad du har brug for i øjeblikket.

Efter healingen følger vi op, hvor du kan dele din oplevelse og stille spørgsmål. Jeg fortæller også, hvad jeg har mærket og arbejdet med under healingen, så du får en helhedsforståelse af processen.

Fjernhealing er en smuk og effektiv metode, som kan skabe forandring og støtte dig – uanset hvor i verden du befinder dig.

Hvor mange behandlinger skal man have?

Det afhænger helt af, hvilke udfordringer du har. Hvis der er tale om en længerevarende ubalance, kan det tage tid at genoprette balancen, og flere behandlinger kan være nødvendige for at opnå det ønskede resultat.

Jo længere tid ubalancen har været til stede, jo længere tid tager det ofte at komme tilbage i balance.


Det mest optimale er at modtage 4-5 behandlinger tæt på hinanden. Dette giver energien mulighed for at arbejde kontinuerligt og understøtte en dybere proces.


Jeg ved dog, at det kan være en udfordring for mange at få det til at passe ind i hverdagen. Derfor kan du efter de første behandlinger vælge at komme regelmæssigt, tilpasset dine behov og ønsker. Det er altid helt op til dig, hvordan du vil tilrettelægge dit forløb.


Hvis du blot ønsker at opleve den behagelige og afslappende effekt af Reiki Healing eller forkæle dig selv, behøver behandlingerne ikke ligge tæt på hinanden. Reiki Healing kan også være en skøn oplevelse, selvom du ikke oplever specifikke problemer eller ubalancer.


Jeg afsætter 1 time til hver behandling, ink. samtale, så der er god tid til at skabe ro og balance.